torsdag den 21. april 2011

Havørredforsøg

Var i sommerhus på sj. odde i sidste weekend og prøvede at kaste mig til en fisk. Det lykkedes ikke, og hvad værre var, er at min svoger knækkede min stang da han skulle lægge den i bilen på vej hjem... Øv øv øv.

mandag den 18. april 2011

Rapport fra Falken

Lidt forsinket kommer der her lidt fra vores tur med falken.

Første vrag leverede omkring 15 fine fisk. Stefan slog til med tre fisk mellem 8 og 10,7 kilo. Jeg selv måtte nøjes med en 6 kilos som ses på billedet.

Resten af dagen bød på noget af det ringeste fiskeri jeg længe har oplevet. Det blev blot til 2-3 fisk på de sidste 10 timer. Det skal dog siges at skipper Ulf gjorde alt hvad han kunne for at finde fisken, men den var bare ikke hjemme - hverken i dk, tysk eller svensk farvand.

Det skal dog ikke afholde mig fra endnu en tur med det gode skib, for vi havde godt nok en fantastisk dag:)

søndag den 10. april 2011

Falken i morgen...

I morgen tidlig går det mod Abbekås og østersøen.

Når øresund og Nordsøen ikke har kunnet levere en måler, må der jo tages andet vand i brug:)

Rapport på tirsdag!

tirsdag den 5. april 2011

Billeder fra Havkatteturen

Så Kom jeg hjem fra vores 2 dages tur efter havkatte - Nogen stor succes var det ikke!
Det Blev blot til tre katte på hele turen og en enkelt torske-måler på 12,5.
Besætningen fangede to af havkattene og målertorsken, og min ven Rasmus fangede den sidste havkat. Han fik også en torsk på 9 kilo, sej på 3 kilo og hvilling på 6-700 gr - Alle nye personlige rekorder, så tillykke med det til ham!

For mit eget vedkommende blev det vel til 100 torsk op til 7 kilo, 2 sej op til 3,2 kilo og min første Kuller på 1,3 kilo - så en enkelt ny art fik jeg da. Næste år håber jeg at få ram på den havkat!

Første dag på turen var fiskeriet vanskeliggjort af utroligt mange torsk på vragene, hvilket resulterede i af kattene havde svært ved at nå frem til vores agn. Langer blev det heller ikke til - Der kom blot 6-7 stykker op til 5 kilo på dækket.

Anden dagen blev totalt spoleret af en erhvervsfisker der havde lagt garn på 8 ud af de ti pladser der var udset, så der fik vi blot lidt torsk hist og pist.


Sej 3,2 Kilo


Rasmus med 1,5 kilos Kat


Min Første Kuller


Rasmus med 9 kilos Torsk

Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til Jan fra Jans Lystfiskershop for et godt arrangement, og til besætningen på M/S Bodil - De var virkeligt venlige og professionelle.

fredag den 1. april 2011

En dag tilbage!

Så er det i morgen turen går til nordsøen i jagten efter min første havkat - Først skal jeg dog lige fejre min fødselsdag, så hele familien kommer kl 12, men bliver sendt på porten igen ved 17-tiden så jeg kan komme afsted til det vestjyske:)

Vejret ser rigtigt fornuftigt ud og efter at have snakket med kaptajn Per begynder jeg at tro på at turen bliver til noget.
Efter mange aflyste Nordsø/Vesterhavs ture er optimismen ikke så stor, men jeg håber på det lykkedes denne gang.

Vi skal sejle 12 mand med det gode skib Bodil fra Thyborøn kl 2 søndag nat og kommer hjem igen sent mandag aften.

Jeg vil så vidt det er muligt komme med live opdateringer her på bloggen, så følg med!

Knæk og Bræk