lørdag den 9. juli 2011

Kæmpe knurhaner!

Var en tur på Odden havn idag. Der var flere voldsomt store røde knurhaner. Den største vejede vel 2,5-3 kilo. De var fanget i Kattegat omkring Anholt, så måske man skulle prøve et sats efter dem en dag...

Snart kommer der rapport fra mine 4 dage i skagerak:) jeg fangede bl.a. En ny art......

tirsdag den 28. juni 2011

God Sommertorsketur!

Beklager den manglende opdatering på det sidste, men jeg har haft dårlig ryg og derfor ikke fisket.

Igår var jeg dog en tur ude og kigge efter nogle sommertorsk. Der var godt med fisk - ca 300 kilo til 3 mand tror jeg vi havde oppe og vende i båden. Så meget hjemtog vi naturligvis ikke men fryseren er da blevet fyldt godt op! De rigtigt store fandt vi ikke, men op til 6,4 kilo fik vi dem. Snitvægt omkring 2,5 kilo og rigtigt meget kød på fiskene.

Nu er der bare tilbage at krydse fingre for godt vejr i Nordsøen, for i morgen går turen 4 dage derover. Jeg hååååber at få årets første målertorsk, og drømmer om lange over 10 kilo samt havkat, havtaske osv... Vi får se:)

Knæk og bræk

torsdag den 9. juni 2011

Stadig flotte sommertorsk

Var en aftentur på sundet igår. Torskene er der, og de har en god størrelse. Vi fik bl.a. to på 95 og 97 cm. Vi havde ingen vægt med men de var ganske givet tæt på at være målere!
Vi fik også en mindre med helt ny rogn.. Spøjst...

Var rigtig glad for at være gast, da skipper Jimmy blev overordentlig våd på hjemturen som det ses på nederste billede. Vi sad nede i tørvejr og hyggede os hehe;-)

fredag den 3. juni 2011

Flade, flade og atter flade...

Min gode ven rasmus og jeg tog en tre timers aftentur, hvor vi kørte lidt intern konkurrence, som jeg vandt 44-25 (hehe) så  ialt 69 fisk på tre timer = godkendt. Vi startede på disken, men der skete meget lidt. Så kørte vi på trykkerdammen - det var lidt bedre. Da vinden lagde sig ved solnedgang sejlede vi nordpå hvor vi fiskede i en halv time på bare 1 1/2 meter vand. Det gav 39 issinger. De var ganske store og havde alle sammen rogn, så til svenskerne skulle der stadig være chance for et par reg fisk:) fælles for fiskeriet idag, var at der skulle fiskes meget aktivt.

Knæk og bræk

Ask

tirsdag den 31. maj 2011

Store sommertorsk

Var på årets første sommerbuletur i går.

Fiskeriet er stadigvæk meget skrøbeligt men vi fik da nogle gode fisk som i kan se på billederne:)

Knæk og bræk:)

Ask

mandag den 30. maj 2011

Flot sommertorsk

Som lovet kommer her billede af jespers torsk. 8,8 kilo vejede den og den blev fanget på ultralet kastegrej;) en sjov fight der tog 20 minutter.

lørdag den 28. maj 2011

Stadig godt fladfiskeri

Var en tur på sundet med min far og lillebror.

Dagen bød på rigtigt fint fiskeri, med ca 50 fisk var oppe og vende i båden på 2 timer. Der var igen rigtigt godt med rødspætter - ca 40 %. Issinger skrubber, hvillinger og årets første knurhane blev det også til - dog ingen rigtigt store, men hyggen var helt i top!

Jesper ulbrandt har kastet sig til en torsk på 93 cm i dag.
Da han hverken har vægt eller kamera med, kommer han et smut forbi mig, da jeg alligevel er i Helsingør hos min far, så billede af den kommer også i løbet af aftenen:)

Knæk og bræk