søndag den 20. maj 2012

fredag den 18. maj 2012

2 x pr og ny art:)

Var et smut i Simons p&t i aften. Fik 2 fisk: regnbueørred på 3,2 kilo og guldørred på 1,1 kilo.... Begge to er nye pr, og guldørreden er enda den første jeg har fanget... Jeg begynder sgu at blive lidt hooked på det her fiskeri for er dul gal de fighter. Regnbuen var fri af vandet 6-8 gange og tog de vildeste udløb!

Føler jeg skylder havet lidt tid igen, så på søndag kører Jan Kristoffersen og jeg til vesterhavet for at fiske Pighvar.
Update på hjemturen:)

søndag den 6. maj 2012

Sønnikes første fangst

Idag var en dag jeg virkeligt havde glædet mig til. Jeg skulle have min søn Laurits på 2 1/2 med på hans allerførste fisketur! Dagen igår var gået med at finde en 6" spinnestang og et lille hjul i Jans lystfiskershop, så han var helt klar og meget stolt over at have sin egen fiskestang.

I dag tog vi så til Simons put and take, og minsandten om det ikke lykkedes os at fange to ørreder:) den første huggede lige da laurits var kommet i klapvognen for at få sin lur, så den tog far sig af, mens han var lysvågen og kampklar da nr to huggede... En fin fin regnbue på 1.5 kilo som han fightede som en drøm under ivrige tilråb fra tilskuere, og farmand:)

Knæk og bræk fra en pavestolt far:)

tirsdag den 20. marts 2012

Ny pr og ømme arme

I morgen går det hjemad, men fik da sluttet med maner: ny pr: 28,1 kilo.

Total idag: 30 over 10, og 4 over tyve

Mere udførlig rapport når jeg kommer hjem:)

lørdag den 17. marts 2012

Billede af den nye Sørøya PR!

I dag var vi igen blæst inde, det blæser 25 fra vest, så det er helt umuligt at komme ud.

For at lave noget andet, aftalte jeg med guiden Johan at vi skule tage på isfiske, i en nærliggende sø. Vi var 4 mand: Guiden, Henrik Hansen, en svensker og undertegnede.

Vejret var virkeligt råt! Her kunne der altså tales om Extreme Fishing.

Kraftig storm der blæste os henover isen, og heftige haglbyger, men fiskes det skulle der, og det lykkedes os da at fange 6 røddinger, hvoraf jeg fik de to.

De bliver ikke store i denne sø, men min største vejede 150 gr, og var dermed ny PR - ikke liiiige en jeg havde regnet med at få heroppe, men hyggeligt det var det, og tusind tak til Guiden Johan! Han blæste rundt og borede huller til os, og bød på kanelgifler:)

I morgen kommer vi heller ikke ud, så der skal vi have Bøf for at holde humøret højt, men mandag og tirsdag ser ok ud:)

Knæk og Bræk



Ask


Team Isfiske:)


Benhård Natur


Det er til tider en afslappende fornøjelse at være NSA Guide:)


Det er ikke ligefrem det tunge grej der skal frem:)


Ny PR 150 gram

Ny pr på sørøya!

Idag fik jeg sat endnu en pr, som i kan læse mere om og se billeder af senere i aften:)

Knæk og bræk!

Ask

fredag den 16. marts 2012

Sørøya Sucks!

Sidder på Sørøya hvor det blæser 25 m/s - og det bliver det ved med - ihvertfald de næste par dage...

I går var vi dog på vandet, og havde noget af det dårligste fiskeri som er præsteret her i mands minde.

Der var ikke særligt mange fisk, og der skulle ledes mere efter fisken, end man skal på en dårlig dag på sundet.

Vi er to mand i min båd, og havde 5 over. Min bådmakker havde de 3 af dem op til 20,0 kilo, mens jeg havde to på hhv. 14,5 og 22,0 kilo. Ny pr, og første fisk over 20 kilo til mig, så det reddede da dagen lidt - men det er sgu svært ikke at være skuffet når man kun fanger 7-8 fisk på 12 timer i det der skulle være det bedste sted i verdenen til torskefiskeri...

Jan Kristoffersen fik en rigtig bandit på 29 kilo - han havde faktisk 3 over tyve - men ellers heller ikke noget fiskeri der er værd at snakke om.

Mange af de andre både kom slet ikke over 20 kilos mærket.

Jaja, vi krydser fingre for godt vejr..



14,5 Kilo





22,0 kilo og ny pr.

Nyd det gode vejr derhjemme, for her stinker det!

Knæk og bræk