onsdag den 9. november 2011

Smuttur på Sundet

Var ude i fire timers tid idag for at sikre jule-silden, og fange lidt torsk, da farmand kom til middag:-).

Vejret var noget være L..., og fiskeriet svært, men det lykkedes da at skrabe præcist 100 fede høstsild sammen, og 3 torsk op til 2,5 kilo.

I Sidste uge havde vi en noget bedre tur.
På en morgetur startede vi med udmærket torsketrolling - ca 10 torsk blev det til.
Så fortsatte med at at pirke torsk i sildene, og det var sjovt!
Vi fiskede over 25 meter vand, men vores pirke var kun 6 meter nede - Det var sgu lige ved vi kunne se dem hugge, og de tog nogle fantastiske udløb på det ultralette grej.
Ca 15 styks op til 5 kilo, fik vi på denne måde, inden vi var i havn igen, kl 12.

Knæk & Bræk

Ask

søndag den 16. oktober 2011

PR rødspætte!

Fiskeriet i mandags var rimeligt sløvt. Vi så intet til varene, fik blot en enkelt knurhane, men tog revanche med denne fine tykke rødspætte på 1300 gram. Skøn fisk at fange og ny personlig rekord!

mandag den 10. oktober 2011

Endelig lidt fiskeri

Det har været meget stille på det sidste, men idag bliver det et lille 5 timers pas efter makrel og hvar. Det bliver sgu dejligt!

onsdag den 24. august 2011

To danmarksrekorder på en dag!

Jeg plejer ikke at skrive om andres fiskeri, men når der tikker to danske rekorder ind på en dag, må det da få et ord med på vejen.

Rekord 1: Rød knurhane, 1680 gram

Rekord 2: Sildehaj på 95-102 kilo...
Av av av for en fisk!

Læs begge historier på Fiskeavisen.dk

Jeg gad godt en tur vestpå lige nu:)

Knæk og bræk

søndag den 14. august 2011

Sådan! Rød knurhane og pighvar:)

Var ude med Nichlas fra team stormen idag. Vi sejlede sundet tyndt i forsøget på at fange en masse arter. Kuller og håissing fik vi ikke, men det blev til grå og rød knurhane, pig og slethvar, issing, skrubbe, rødspætte, torsk, hvilling og fjæsing. Vi fiskede ikke efter makrel og horn, men 10 arter på en dag må da siges at være godkendt!

Knæk og bræk

lørdag den 13. august 2011

Mission Slethvar : Succes

I torsdags var jeg ude med et par af vennerne for at se om vi kunne få hvarene i tale. Vi startede med at hente levende tobis i bådudlejningen, og satte derefter kursen ud på de hvar spots en svensk fiskekammerat havde været så venlig at dele med mig - Tusind tak for det. Dagen igennem fiskede jeg med en flådstang, og et bundtackel monteret med gennemløbsbom osv... Fådtacklet leverede fine hornfisk op til ca 625 gr og makrel på 650 gr, så det var nogle hyggelige bifangster. Makrellen trak faktisk en hel stime med sig... Lidt sjovt at se på. Min kammerat fik forøvrigt en rigtig flot hornfisk omkring de 800 gr på hans flåd.





På bundtacklet gik det også som planlagt. Faktisk gik det over al forventning, da resultatet for dagen sluttede på 10 slethvar op til 700 gr. Smukke fisk, og flot at se dem ændre farve så snart de kom i båden. De var meget lokale, de kære hvarer. Faktisk huggede de 8 af dem indenfor et område på 100 x 100 meter.

Nu må vi se hvornår der bliver tid til det igen, men dette er uden tvivl en form for fiskeri jeg vil dyrke meget mere i fremtiden, som substitut til det gængse fiskeri efter fladfisk der har det med at blive ødelagt af små issinger i hobetal!






Knæk og Bræk

Ask

torsdag den 4. august 2011

Endelig, Endelig, Endelig!

Så lykkedes det satme at få ram på den måler jeg ikke har kunnet fange i år.

Flere ture til Vesterhavet, Nordsøen og Skagerak, samt 40 ture på sundet havde ikke givet resultat, men tirsdag aften lykkedes det så endelig - og det i dobbelt forstand, da jeg på en kort aftentur nappede en på 10,1 samt en på 13 kilo. Den på 13 kilo er den største sommer-måler jeg nogensinde har fanget, så den er jeg da ret så stolt af - 110 cm ren skønhed:)
Den figthede intet mindre end fantastisk og glæden i båden var stor da gaffen blev sat. Selv nøjedes jeg vist med at råbe noget i stil med "I'm the King of the World" og satte mig så ellers bare ned og betragtede dyret.

Hvor er det vildt at man kan kæmpe så meget for at fange en fisk, og så får man to indenfor en time...

Et glædens og lettelsens suk herfra:)

Knæk og bræk

10,1 kilo

10,1 Kilo

13 Kilo

13 Kilo igen:)

mandag den 1. august 2011

mange og flotte torsk

Var ude på en aftentur i dag, fiskene var lidt svære at fange men når vi gjorde det var de ikke under 4 kilo. 6 over 6 kilo og 3 over 7. Mistede også en fisk der var voldsomt stor. Den tog 20 meter Line på 30 sek, ruskede 2 gange og væk var den... Satans!

Prøv forøvrigt at se hvad en af fiskene havde spist ( 2. Billede)

onsdag den 27. juli 2011

Sommerbuletur igen

Er lige kommet hjem i morges fra en 10 dages ferie uden særligt meget fiskeri. Har været i Sverige og Norge, men familien var i højsædet.

I aften var jeg ude med Jimmy og kigge på nogle buler. Der var mange fisk. Vi lodede op til 10-11 meter! Over 50 fisk blev det til op til 5 kilo:)

K & B

Ask

tirsdag den 12. juli 2011

Pighvar size xs

Var som tidligere skrevet i sommerhus i weekenden. Ud over turen til fiskehandleren blev det også til lidt fiskeri. Som sædvanligt skete der praktisk taget ingenting, bortset fra, at jeg fik en ny art på listen... sidste år var det en multe på 3500 gram, i år var det denne lille pighvar. Jeg kunne godt tænke mig at fiske fra båd deroppe en dag, da jeg ved fra erhvervsfiskerne at de findes meget større i området:)

lørdag den 9. juli 2011

Kæmpe knurhaner!

Var en tur på Odden havn idag. Der var flere voldsomt store røde knurhaner. Den største vejede vel 2,5-3 kilo. De var fanget i Kattegat omkring Anholt, så måske man skulle prøve et sats efter dem en dag...

Snart kommer der rapport fra mine 4 dage i skagerak:) jeg fangede bl.a. En ny art......

tirsdag den 28. juni 2011

God Sommertorsketur!

Beklager den manglende opdatering på det sidste, men jeg har haft dårlig ryg og derfor ikke fisket.

Igår var jeg dog en tur ude og kigge efter nogle sommertorsk. Der var godt med fisk - ca 300 kilo til 3 mand tror jeg vi havde oppe og vende i båden. Så meget hjemtog vi naturligvis ikke men fryseren er da blevet fyldt godt op! De rigtigt store fandt vi ikke, men op til 6,4 kilo fik vi dem. Snitvægt omkring 2,5 kilo og rigtigt meget kød på fiskene.

Nu er der bare tilbage at krydse fingre for godt vejr i Nordsøen, for i morgen går turen 4 dage derover. Jeg hååååber at få årets første målertorsk, og drømmer om lange over 10 kilo samt havkat, havtaske osv... Vi får se:)

Knæk og bræk

torsdag den 9. juni 2011

Stadig flotte sommertorsk

Var en aftentur på sundet igår. Torskene er der, og de har en god størrelse. Vi fik bl.a. to på 95 og 97 cm. Vi havde ingen vægt med men de var ganske givet tæt på at være målere!
Vi fik også en mindre med helt ny rogn.. Spøjst...

Var rigtig glad for at være gast, da skipper Jimmy blev overordentlig våd på hjemturen som det ses på nederste billede. Vi sad nede i tørvejr og hyggede os hehe;-)

fredag den 3. juni 2011

Flade, flade og atter flade...

Min gode ven rasmus og jeg tog en tre timers aftentur, hvor vi kørte lidt intern konkurrence, som jeg vandt 44-25 (hehe) så  ialt 69 fisk på tre timer = godkendt. Vi startede på disken, men der skete meget lidt. Så kørte vi på trykkerdammen - det var lidt bedre. Da vinden lagde sig ved solnedgang sejlede vi nordpå hvor vi fiskede i en halv time på bare 1 1/2 meter vand. Det gav 39 issinger. De var ganske store og havde alle sammen rogn, så til svenskerne skulle der stadig være chance for et par reg fisk:) fælles for fiskeriet idag, var at der skulle fiskes meget aktivt.

Knæk og bræk

Ask

tirsdag den 31. maj 2011

Store sommertorsk

Var på årets første sommerbuletur i går.

Fiskeriet er stadigvæk meget skrøbeligt men vi fik da nogle gode fisk som i kan se på billederne:)

Knæk og bræk:)

Ask

mandag den 30. maj 2011

Flot sommertorsk

Som lovet kommer her billede af jespers torsk. 8,8 kilo vejede den og den blev fanget på ultralet kastegrej;) en sjov fight der tog 20 minutter.

lørdag den 28. maj 2011

Stadig godt fladfiskeri

Var en tur på sundet med min far og lillebror.

Dagen bød på rigtigt fint fiskeri, med ca 50 fisk var oppe og vende i båden på 2 timer. Der var igen rigtigt godt med rødspætter - ca 40 %. Issinger skrubber, hvillinger og årets første knurhane blev det også til - dog ingen rigtigt store, men hyggen var helt i top!

Jesper ulbrandt har kastet sig til en torsk på 93 cm i dag.
Da han hverken har vægt eller kamera med, kommer han et smut forbi mig, da jeg alligevel er i Helsingør hos min far, så billede af den kommer også i løbet af aftenen:)

Knæk og bræk

fredag den 27. maj 2011

Morgendagens fisketur

I morgen smutter jeg en tur på sundet fra Helsingør, sammen med min far og lillebror. Målet er knurhaner samt en skrubbe over kiloet:)

mandag den 16. maj 2011

Fantastisk fiskedag!

I dag har jeg fisket med Jesper Uldbrandt.

Dagen startede lidt sløvt. Vi prøvede at kaste os til nogle hornfisk ved Kronborg, men med den sydgående strøm var det ikke så let. To stykker blev det til på en times tid, så vi sejlede videre for at fange et par flade, og det gjorde vi! Vi har vel haft 130 fisk i båden fordelt på 60 issinger, 40 skrubber og 30!!! Rødspætter. Helt fantastisk med så mange rødspætter, og med halvdelen over 500 gr må det siges at være en godkendt dag. Største rødspætte var ca 1,5 kilo, skrubbe omkring kiloet og issing op til 400 gr.

Knæk og bræk:)

Art - tripple

Rødspætte, skrubbe og issing på en gang! Fantastisk fiskeri med flere rødspætter over kiloet!

Lidt horn og flade

søndag den 15. maj 2011

Fiske i morgen...

I morgen fisker jeg endelig fra båd igen. Sejler på disken og lappen og prøver at snuppe nogle flade. Regner med lidt live-updates i løbet af dagen:)

søndag den 8. maj 2011

3 x 0 fisk

I dag forsøgte jeg mig igen efter hornfisk nede ved stenstranden i fiskerihavnen.
En rigtig hyggelig eftermiddag med min mor, kone og søn. Det blev desværre ikke til nogen fisk, men det var da dejligt at se min lille knægt på 1 1/2 år være dybt fascineret af både blink og fiskestang:) må se om jeg ikke kan arbejde lidt på at få ham igang med fiskeriet om et par år.
Næste gang bliver det fra båd - jeg er træt af nulture:(

Knæk og bræk

søndag den 1. maj 2011

Endnu en nul-dag

Var et smut ude på tippen i København for at se om der skulle være kommet nogle hornfisk. Det var der ikke! 5 timer, nul fisk. Ingen af dem jeg snakkede med havde mærket noget.

På vej hjem smuttede jeg lige forbi stenstranden i fiskerihavnen.
Der fangede de faktisk godt med næbdyr på bobleflod og sildestykker så måske det skulle forsøges på en kort aftentur i løbet af ugen - blinkene ville de ihvertfald ikke røre...

Knæk og bræk

torsdag den 21. april 2011

Havørredforsøg

Var i sommerhus på sj. odde i sidste weekend og prøvede at kaste mig til en fisk. Det lykkedes ikke, og hvad værre var, er at min svoger knækkede min stang da han skulle lægge den i bilen på vej hjem... Øv øv øv.

mandag den 18. april 2011

Rapport fra Falken

Lidt forsinket kommer der her lidt fra vores tur med falken.

Første vrag leverede omkring 15 fine fisk. Stefan slog til med tre fisk mellem 8 og 10,7 kilo. Jeg selv måtte nøjes med en 6 kilos som ses på billedet.

Resten af dagen bød på noget af det ringeste fiskeri jeg længe har oplevet. Det blev blot til 2-3 fisk på de sidste 10 timer. Det skal dog siges at skipper Ulf gjorde alt hvad han kunne for at finde fisken, men den var bare ikke hjemme - hverken i dk, tysk eller svensk farvand.

Det skal dog ikke afholde mig fra endnu en tur med det gode skib, for vi havde godt nok en fantastisk dag:)

søndag den 10. april 2011

Falken i morgen...

I morgen tidlig går det mod Abbekås og østersøen.

Når øresund og Nordsøen ikke har kunnet levere en måler, må der jo tages andet vand i brug:)

Rapport på tirsdag!

tirsdag den 5. april 2011

Billeder fra Havkatteturen

Så Kom jeg hjem fra vores 2 dages tur efter havkatte - Nogen stor succes var det ikke!
Det Blev blot til tre katte på hele turen og en enkelt torske-måler på 12,5.
Besætningen fangede to af havkattene og målertorsken, og min ven Rasmus fangede den sidste havkat. Han fik også en torsk på 9 kilo, sej på 3 kilo og hvilling på 6-700 gr - Alle nye personlige rekorder, så tillykke med det til ham!

For mit eget vedkommende blev det vel til 100 torsk op til 7 kilo, 2 sej op til 3,2 kilo og min første Kuller på 1,3 kilo - så en enkelt ny art fik jeg da. Næste år håber jeg at få ram på den havkat!

Første dag på turen var fiskeriet vanskeliggjort af utroligt mange torsk på vragene, hvilket resulterede i af kattene havde svært ved at nå frem til vores agn. Langer blev det heller ikke til - Der kom blot 6-7 stykker op til 5 kilo på dækket.

Anden dagen blev totalt spoleret af en erhvervsfisker der havde lagt garn på 8 ud af de ti pladser der var udset, så der fik vi blot lidt torsk hist og pist.


Sej 3,2 Kilo


Rasmus med 1,5 kilos Kat


Min Første Kuller


Rasmus med 9 kilos Torsk

Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til Jan fra Jans Lystfiskershop for et godt arrangement, og til besætningen på M/S Bodil - De var virkeligt venlige og professionelle.

fredag den 1. april 2011

En dag tilbage!

Så er det i morgen turen går til nordsøen i jagten efter min første havkat - Først skal jeg dog lige fejre min fødselsdag, så hele familien kommer kl 12, men bliver sendt på porten igen ved 17-tiden så jeg kan komme afsted til det vestjyske:)

Vejret ser rigtigt fornuftigt ud og efter at have snakket med kaptajn Per begynder jeg at tro på at turen bliver til noget.
Efter mange aflyste Nordsø/Vesterhavs ture er optimismen ikke så stor, men jeg håber på det lykkedes denne gang.

Vi skal sejle 12 mand med det gode skib Bodil fra Thyborøn kl 2 søndag nat og kommer hjem igen sent mandag aften.

Jeg vil så vidt det er muligt komme med live opdateringer her på bloggen, så følg med!

Knæk og Bræk

søndag den 27. marts 2011

Den her størrelse tak!

Tester lige mobilblogger med det her billede. Det er altså sådan en fisk jeg gerne snart vil fange (Mindst!)

Første post!

Det er blevet til et par ture på Øresund i den forgangne uge.
Første tur gik nordpå for at se om vi kunne overliste nogle af de store torsk der kan være deroppe - Det blev det dog ikke til, men vi fik da 64 fisk op til 7,5 kilo. Ganske godkendt for tre mand i fire timer.
Ville dog gerne snart se om jeg ikke kunne få fat i årets første måler.
Jeg har ikke kunnet ramme den i år. På trods af rigtigt mange dage på havet er jeg ikke kommet over 8,6 kilo.

Igår skulle jeg så underholde en kammerat da han skulle sejle sin båd fra Helsingør til København. Vi fiskede naturligvis hele vejen, men selvom der var en del fisk at se på loddet så var det ikke rigtigt som om de ville stille sig ordentligt på bunden så de kunne fanges. Det blev dog til 30-40 torsk op til 4 kilo.
Der er godt med fødefisk syd for Hven, så i det område skal torsken nok fanges på det lette kastegrej.

En anden fiskeven havde været ude og mede - Det var gået rigtigt godt med mange pæne issinger over 400 gr - sågar en Håisssing havde de fanget:)

 Fin Bule

Årets største for mit vedkommende
Den vejede 8,6 kilo.